-
1 snygg
adjektiv1. pæn, nydelig, attraktiv (fx om personer eller kropsdele)2. ren, proper, ordentligHave det pænt og ordentligt, også uden for havelågen
Spise ordentligt, kunne holde på kniv og gaffel og lign.
Snyggt mål!
Elegant mål! (sport)
4. ofte ironiskDet är en snygg historia och det förvånar mig inte ett dugg!
Det er en ubehagelig historie (situation), og det forbavser mig ikke spor!
Det var just snyggt!
Det var en køn en! (ironisk)
-
2 snygg
adjektiv1. pæn, nydelig, attraktiv (fx om personer, ting, kropsdele)2. ren, proper, ordentligHave det pænt og ordentligt, også uden for havelågenSpise ordentligt, kunne holde på kniv og gaffel og lign.Snyggt mål!
Elegant mål! (sport)4. ofte ironiskDet är en snygg historia och det förvånar mig inte ett dugg!
Det er en ubehagelig historie (situation), og det forbavser mig ikke spor!Særlige udtryk:Det var just snyggt!
Det var en køn en! (ironisk) -
3 språk
substantiv1. sprog (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)En ofta citerad 'definition' är: Ett språk är en dialekt med en egen armé och flotta. Den refererar till ett lands nationsbygge
En ofte citeret 'definition' er: Et sprog er en dialekt med en egen armé og flåde. Den refererer til et lands 'nation building'Hur lär sig ett litet barn ett språk? Det vet man inte helt precist
Hvordan lærer et lille barn et sprog? Det ved man ikke helt præcistI S. taler man ca. 200 forskellige sprog2. sprog, menneskers kommunikationssystem, ord og sætninger som man bruger i tale og skriftStakkels G. har ikke sproget (ordet) i sin magt, er ikke god til at udtrykke sigDe europeiska språken enar bara medelklassen, säger en av Afrikas största författare, den kenyanske Ngugiwa Thiong'o
De europæeiske sprog forener kun middelklasen, siger en af A's største forfattere, den kenyanske N. T.3. hvordan et individ/en gruppe taler et vist sprogMultietniskt ungdomsspråk talas bl.a. i förstäderna
Multietnisk ungdomsspråk taler man bl. a. i forstæderne"Svenska Akademiens valspråk är "Snille och smak"
Det svenske Akademis valgsprog er "Begavelse og smag"Sammensatte udtryk:fackspråk; fikonspråk; fingerspråk
fagsprog; ekspertsprog; fingersprogSærlige udtryk:Tala samma språk; Inte tala samma språk
Tale samme sprog, forstå hinanden; Ikke tale samme sprog, ikke forstå hinandenUt med språket!
Ud med sproget!, Sig hvad du mener! -
4 с
præp. af, konj. fra, præp. fra, præp. med, præp. med, præp. siden, præp. ved* * *Ipræpm gen1 от retningen: (ned) af, (ned) fra, ned (oppe) fra ngt2 om retningen: (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) fraшум с улицы støj (ude, nede) fra gaden, støj udefra3 om stedet f eksс другой стороны улицы (ovre) på den anden side (af gaden); c левой стороны от вокзала på venstre side af ell. til venstre for banegården4 om herkomst o.l.: af; fra; pr.; efterрисовать c натуры tegne, male efter (levende) model ell. naturenс каждого по 20 копеек tyve kopek af hver, for hver, pro personaфрукты с юга frugter fra syden; sydfrugter5 om begyndelse i rum og tid: fra, (lige) fra; (lige) sidenс головы до ног fra top til tå, fra øverst til nederst6 om årsagen: af; i; efterустать с дороги være træt efter ell. oven på rejsen7 om måden: i; med; fraначать с чего-н. begynde, fange an med ngtс другой стороны på den anden side (set); сходу i farten; i flugten8 om tilladelse o.l.: medс Вашего разрешения med Deres tilladelse, med forlov. cIIpræpm instr1 ved parangivelser: og2 om tiden: med; ved3 oversættes ikke ved visse mængdeangivelser f eks4 i divforb: med; på; til; ell. udel. v. overs.; eksempler: броситься на когд-н. с кулаками gå løs på ngn med (knyt)næverneговорить с кем-н. tale med ngnграничить с Данией grænse, støde op til Danmarkприйти с просьбой komme med en anmodning ell. bøn; c работой дело обстоит хорошо det står godt til ell. går godt med arbejdetсвязать однд с другим forbinde det ene med det andet, knytte det ene sammen med det andetсогласиться с кем-н. erklære sig, være ell. blive enig med ngnсправиться с трудностями klare problemerne, få bugt med ell. has på vanskelighederneхлеб с маслом brød med smør. III cpræpm akk; om det omtrentlige mål: cirka, omkring, omtrent, som; ungefærмальчик с пальчик Tommeliden.-cpartgid udtr. en særlig grad af høflighed, underdanighed ell. servilitet; nu ofte ironisk. -
5 docksöt
adjektiv -
6 kantänka
adverbium1. ka' jeg forstå! (ofte ironisk/kritisk)Nu är Ingela stolt, kantänka - hon var med i teve i går!
Nu er I. sikkert stolt - hun var med på TV i går!
-
7 språk
substantiv1. sprog (grammatik, sproglige kategorier, om sproget m.m.)I S. taler man ca. 200 forskellige sprog
Hur lär sig ett litet barn ett språk? Det vet man inte helt precist
Hvordan lærer et lille barn et sprog? Det ved man ikke helt præcist
2. sprog, menneskers kommunikationssystem, ord og sætninger som man bruger i tale og skriftStakkels G. har ikke sproget (ordet) i sin magt, er ikke god til at udtrykke sig
3. hvordan et individ/en gruppe taler et vist sprogMultietniskt ungdomsspråk talas bl.a. i förstäderna
Multietnisk ungdomsspråk taler man bl. a. i forstæderne
Svenska Akademiens valspråk är "Snille och smak"
Det svenske Akademis valgsprog er "Begavelse og smag"
fackspråk; fikonspråk; fingerspråk
fagsprog; ekspertsprog; fingersprog
Tala samma språk; Inte tala samma språk
Tale samme sprog, forstå hinanden; Ikke tale samme sprog, ikke forstå hinanden
Ut med språket!
Ud med sproget!, Sig hvad du mener!
-
8 svenskmanna-
præfiks (forstavelse, forled)1. som passer til en rigtig/traditionel svensker (ofte ironisk)Svenskmannaanda, svenskamannamod, svenskmannasätt - dom flesta vill nog inte i dag använda dessa eller liknande sammansättningar!
Den ånd, det mod, den måde der er kendetegnende for en svensker - de fleste vil nok ikke i dag bruge disse eller lignende sammensætninger!
-
9 docksöt
adjektiv -
10 kantänka
adverbium1. ka´ jeg forstå! (ofte ironisk/kritisk)Nu är Ingela stolt, kantänka - hon var med i teve i går!
Nu er I. sikkert stolt - hun var med på TV i går! -
11 svenskmanna-
præfiks (forstavelse, forled)1. som passer til en rigtig/traditionel svensker (ofte ironisk)Svenskmannaanda, svenskamannamod, svenskmannasätt - dom flesta vill nog inte i dag använda dessa eller liknande sammansättningar!
Den ånd, det mod, den måde der er kendetegnende for en svensker - de fleste vil nok ikke i dag bruge disse eller lignende sammensætninger! -
12 vederbörande
adjektiv1. vedkommendeVad säger vederbörande själv om saken?
Hvad siger vedkommende (person) selv om sagen?Særlige udtryk: -
13 släng
I substantivTro inte att det är lugnt att ligga på sjukhus! Där är det ett himla släng med fönster och dörrar allaredan frå klockan fem på morronen (morgonen)
II substantivTro ikke, at alt foregår roligt på et sygehus! Allerede fra klokken fem om morgonen er der en forfærdelig smækken med vinduer og døre
1. sving(ning), svingende bevægelse, kast, snert m.m.2. omgang, lille anfald (også i overført betydning) (sygdom, helse)Jag fick en släng av dåligt samvete. Jag hade ju lovat att lyssna på skivan, men glömt det
Jeg fik en slmule dårlig samvittighed. Jeg havde ju lovet at lytte til (spille) pladen, men så glemte jeg det
3. ironisk bemærkning og lign.Få en släng av något, få sig en släng av sleven
-
14 svenskhet
substantivSvenskhet har inte något med statistik eller geografiskt ursprung att göra - det är känslan som definierar vad som är svenskt och vad som inte är det
Svenskhed har ikke noget med statistik eller geografisk oprindelse at gøre - det er følelsen som definerer hvad der er svensk og hvad der ikke er svensk
-
15 varning
substantiv1. advarsel, varselVarning för ras!
Advarsel mod skred!
2. irettesættelse, 'næse'Blir det sparken eller bara en varning?
Bliver det en fyring eller kun en 'næse'?
3. som sidste led i sammensætninger, ofte med ironisk betydn.När det gäller denna deckaren, måste vi utfärda en kioskvältarvarning!
Når det drejer sig om denne krimi, må vi udstede en advarsel: salget vil vælte kiosken!
-
16 herre
substantiv1. herre, mandJust en snygg herre, den skojaren!
Sandelig en sympatisk fyr, den bedrager! (ironisk)Morbror C. er en ældre herre som plejer at kysse damerne på håndenMina damer och herrar!
Mine damer og herrer!"Per Brahe, systerson till Gustav Vasa, förlänades Visingsö, som blev hans grevskap. Greven ansågs vara en human herre
P. B., nevø til G. V., blev tildelt V., som blev hans grevskab. Greven blev anset for at være en human herre (hersker) (G. Vasa, svensk konge, 1500-talet; V. i Vättern, berømt turistmål)Sammensatte udtryk:bordsherre; byggherre; kammarherre
bordherre; bygherre; kammerherreSærlige udtryk:Være den der bestemmer derhjemme, i eget husHave fuld kontrol over situationen, være den der er bedst (fx i en konkurrence)Som herren er, sådan er hunden også ofte -
17 släng
I substantivTro inte att det är lugnt att ligga på sjukhus! Där är det ett himla släng med fönster och dörrar allaredan frå klockan fem på morronen (morgonen)
Tro ikke, at alt foregår roligt på et sygehus! Allerede fra klokken fem om morgonen er der en forfærdelig smækken med vinduer og døreII substantiv1. sving(ning), svingende bevægelse, kast, snert m.m.2. omgang, lille anfald (også i overført betydning) (sygdom, helse)Jag fick en släng av dåligt samvete. Jag hade ju lovat att lyssna på skivan, men glömt det
Jeg fik en slmule dårlig samvittighed. Jeg havde ju lovet at lytte til (spille) pladen, men så glemte jeg det3. ironisk bemærkning og lign.Særlige udtryk:Få en släng av något, få sig en släng av sleven
-
18 svenskhet
substantivSvenskhet har inte något med statistik eller geografiskt ursprung att göra - det är känslan som definierar vad som är svenskt och vad som inte är det
Svenskhed har ikke noget med statistik eller geografisk oprindelse at gøre - det er følelsen som definerer hvad der er svensk og hvad der ikke er svensk -
19 varning
substantiv1. advarsel, varselVarning för ras!
Advarsel mod skred!2. irettesættelse, 'næse'Blir det sparken eller bara en varning?
Bliver det en fyring eller kun en 'næse'?3. som sidste led i sammensætninger, ofte med ironisk betydn.När det gäller denna deckaren, måste vi utfärda en kioskvältarvarning!
Når det drejer sig om denne krimi, må vi udstede en advarsel: salget vil vælte kiosken!Særlige udtryk:
Перевод: со всех языков на датский
с датского на все языки- С датского на:
- Все языки
- Со всех языков на:
- Все языки
- Английский
- Датский
- Норвежский